Teater Katapult


Story Slam

På Teater Katapult afholdes der Story Slam flere gange om året. Konceptet bag Story Slam er en konkurrence i historiefortælling stærkt inspireret af newyorker-fænomenet The Moth. Seks historiefortællere optræder med hver deres historie. Historier, som ikke må vare længere end 5 minutter. Publikum deltager ved at heppe og stemme på deres favorit. Se, oplev eller fortæl selv.

Læs mere her: Story Slam

lytteriet

Teater Katapults intimscene Kabinettet på Godsbanen er rammen for Lytteriet, hvor seks-syv fortællere deler ud af sande historier fra deres eget liv en række søndage. Historierne varer 10-15 minutter og scenen er åben for alle. Man melder sig til min. 14 dage før på info@katapult.dk.

I pausen kan publikum – hvis man har lyst – lægge sit navn i hatten og få chancen for fortælle til sidst. Der er mulighed for at købe the/kaffe og kage i pausen. Connie Anette Nordholt, storyteller og dramaturg, er vært:

Læs mere her: Lytteriet