Fortællingens dag 2016


vær med til at videreføre traditionen

Fortællingens dag1-2016

Vær med til at videreføre traditionen – skab forunderlige fortællebegivenheder og levende lyttesituationer den 24. januar 2016 og nærmeste dage.

FORTÆLLE-ARRANGEMENTER 2016

Vi minder jer om at sende jeres arrangementer ind til os, så vi kan fortælle hele landet om alle de fantastiske fortællere og fortællinger der findes i Danmark.
FORTÆLLINGENS DAG skal vise at fortællere og fortælling er en kunstart i fuldt flor her i landet og bidrage til at sætte fortælling på det kulturelle landkort.

FORTÆLLINGENS DAG 2016

Gåde:
Hvad er det der aldrig går i stykker, aldrig bliver slidt op?
Du kan give dem væk og stadig have dem.
Hver gang du giver dem væk bliver de bedre,
og hvis du ikke giver dem væk, er de ubrugelige?
Svaret ligger lige på tungen!

 Ja, du har gættet rigtigt – det er fortællingerne!

 På FORTÆLLINGENS DAG den 24. januar 2016 vil der blive givet rigtig mange fortællinger væk: Nye, gamle, skæve, sørgelige, frække, finurlige og fornøjelige.

Det er tredje gang foreningen Fortællere i Danmark fejrer FORTÆLLINGENS DAG på fødselsdagen for den store originale folkemindesamler Evald Tang Kristensen (1843 – 1929) .

Vi vedkender os traditionen, men vi lever i nutiden og hylder mangfoldigheden.
Derfor vil dagen byde på en strøm af både klassiske og moderne fortællinger, der flyder i mange retninger.
Vær med, når Fortællere i Danmark skaber levende lyttesituationer og forunderlige fortællebegivenheder rundt i hele landet på denne dag.