Månedens fortæller oktober 2015

Månedens fortæller oktober 2015 er Kirsten madsen

  1. Hvorfor blev du fortæller?

Jeg tror, jeg havde været på vej længe uden at være bevidst om det, men pludselig var jeg der, næsten! Jeg skulle ind til Odense og høre Thomas Winding fortælle om sit forfatterskab, men havde set forkert på tidspunktet, så væk var han. Der på hylden ved den låste dør lå en brochure om ”Odense Fortællekreds”. De næste 2 år mødte jeg op til stort set alt, hvad de lavede. Sugede til mig, drømte om selv at få mod til at stå op, og endelig vovede jeg mig så på mit første fortællekursus.

  1. Hvad fascinerer dig ved mundtlig fortælling?

Nærværet, friheden, kontakten og at historien aldrig er den samme at fortælle. Når jeg går ind i det lokale, jeg skal fortælle i, bliver jeg en anden, en mere rolig person. Og jeg forundres altid over den interesse, mine historier frembringer.

  1. Hvornår begyndte din interesse for mundtlig fortælling?

Jeg havde en smuk og meget fantasifuld mormor, om hvem min mor altid sagde ”Hun er fuld af løgn”. Men jeg lyttede nu med stor fornøjelse og dyb undren til hendes historier. Historier om, hvem der havde været med i sporvognen, og hvad der var sket på vejen ud til os, og om andre ture ud i byen.  

Torry Gredsteds drengebøger var en stor del af min barndom. Jeg var der selv, lige midt inde i bogen. Bøger betød, at man kunne gemme sig helt væk. Jeg var et barn, der kunne gå bag ved fremmede folk og lytte, lege, at jeg var en af dem. Jeg lavede mine helt egne rum at være i.

Min mor havde i et par år en antikvarboghandel, som jeg passede, når hun ikke selv ”havde tid”. Der blev der læst alt mellem himmel og jord.

I 70erne, hvor jeg selv var blevet mor og pædagog, oplevede jeg i tv’s børneudsendelser Vigga Bro. Hun sad foran et spejl og sminkede sig samtidig med, at hun fortalte en historie, hvor efter hun sminkede af igen. Og det var så den historie. Der var også en anden lille kvinde, - jeg kan ikke huske hendes navn, - hun sad i en stor grøn stol og fortalte historier for nogle børn, der sad på gulvet foran hende. Åh, de var gode!

Ind i mellem lavede børnene i børnehaven og jeg historier ud fra nogle billeder på væggen, digtede historier, men for det meste holdt jeg mig til oplæsning, og det var jeg var rigtig god til.

  1. Hvor og i hvilke sammenhænge bruger du fortælling?

Jeg troede, at jeg som forhenværende pædagog skulle fortælle for børn, men nej! Jeg gør det ind i mellem, men mit fortrukne publikum er det modne publikum, min egen generation. Så jeg rejser land og rige rundt med bl.a. fortællingen ” Fra københavner tøs til bondekone” og mund-til-mund-metoden skaber rigeligt med jobs.

  1. Har du en foretrukken genre?

I de to år jeg fulgte Odense fortællekreds som tilhører og på de første mange kurser, ledte jeg med lys og lygte efter en genre. Indtil det pludselig stod helt klart. Jeg skulle lave mine egne historier. Udgangspunkt! Enlig, smuk og forfløjen mor i 1950/60ernes København. Og andre mennesker og episoder, der fik stor betydning for mig og mine søskende. Så indtil nu har livsfortællinger været min foretrukne genre.

  1. Hvordan vil du selv karakterisere din fortællestil?

Tja! Ikke mange badutspring og fagter. Det er jo lidt svært at bedømme sig selv, men jeg har hørt ude i byen, at jeg har en stilfærdig og humoristisk fortællestil.

  1. Hvad er du optaget af i øjeblikket?

Som barn elskede jeg Hannah Bjarnhof … - hendes monologer og giro 413. Jeg arbejder pt. på en fortælling, der er et mix af gamle sange, Hannah Bjarnhofs monologer og historier fra mit eget liv.

Jeg er også mere ”seriøst” gået i gang med andre fortællinger, ingen bestemt genre, bare gode historier. F.eks. ”Legenden om fuglereden” af Selma Lagerlöf og børnebørnenes yndlings historie, om desmerdyret ”Rikki-Tikki-Tavi” af Kipling. Ol.

 

Faktaboks:

Kirsten Madsen     

Tybrindvej 30

5592 Ejby Fyn

Kirsten.madsen@sol.dk

 

Født 27. maj 1947 i København  

1970 gift med en landmand på Fyn

1970 uddannet som pædagog på Odense Pædagogseminarium.

1990 uddannelse som sløjdlærer fra Kerteminde Seminarium.

Fortæller siden ca. år 2000