Månedens fortæller marts 2017

Månedens fortæller Marts 2017 er Else Christensen

Hvorfor blev du fortæller?
Jeg har altid gerne villet bruge sproget på mange forskellige måder, snakke (ja mon ikke, siger min mand), formidle, sætte ord på tanker og oplevelser, læse, skrive og fortælle. I mit arbejde som pædagog, og også som forældre, har jeg altid læst historier for børn, men mange gange brugte jeg mine egne ord eller ”læste en historie uden bog”, som børnene sagde. Jeg er ikke selv vokset op i et fortællende miljø, men jeg blev nok ”vakt” i realskolen af en dygtig og engageret dansklærer, der forstod at føre os ind i litteraturens rige skatkammer. Ofte læste jeg tekster højt for mig selv for ligesom at smage på ordene og tilføre dem de følelser, de vakte hos mig. Det ynder jeg stadig at gøre, når jeg læser en forfatter, der næsten musisk forstår at bruge sproget.

 Hvad fascinerer dig ved mundtlig fortælling?
Den mundtlige fortælling kan forføre både fortæller og lytter. Når jeg finder en historie, der taler til mig og næsten beder om at blive fortalt, så føler jeg mig ført ind i et særligt univers. Hvis ikke jeg får den følelse, kan jeg have svært ved at komme ud over rampen med min fortælling. Jeg ser det ikke for mig og kan derfor heller ikke give lytterne mulighed for at danne billeder. Som lytter er det en stor oplevelse at blive forført af en fortælling, at se det hele for sit indre blik som en film, der både har farver og stemninger og nogle gange kalder på de dybe følelser og andre gange det dramatiske eller det morsomme og komiske. Når jeg selv skal fortælle, kan jeg godt lide suset af spænding lige inden, jeg er på, men så er det følelsen af samhørighed med publikum, de lyttende ører og øjnene på stilke, der ”driver værket” om jeg så må sige. Det at kunne berige andre og selv blive beriget, det er da til at blive høj af.

 Hvornår begyndte din interesse for mundtlig fortælling?
Jeg så en notits i avisen for 12-13 år siden, hvor Ingrid Hvass inviterede til fortælleworkshop. Det meldte jeg mig på, fordi jeg tænkte, at jeg så kunne blive bedre til at fortælle for børn i mit arbejde. Først da opdagede jeg, at der var folk, der også fortalte for voksne, og at den mundtlige fortælleform ligefrem blev betegnet som en kunstart. Jeg blev hurtigt draget ind i det fantastiske fortælleunivers og mødte andre fortællere hos Ingrid, hvor vi øvede og fik respons af hende som professionel, men også af hinanden. På Nr. Vosborg, hvor jeg første gang i 2005 var med på fortællefestivalen, blev jeg yderligere bekræftet i, at dette univers var noget, som jeg gerne ville blive ved med at være en del af. Jeg har siden været med hvert år, og det er mig en stor glæde at møde alle de dygtige fortællere fra både ind- og udland.

Hvor og i hvilke sammenhænge bruger du fortælling?
Alle steder, hvor det efterspørges, i foreninger, sognegårde, på biblioteker, skoler eller børnehaver. Jeg har også fortalt for demente og for udviklingshæmmede. I Skive er vi tre lokale fortællere, der afholder Fortællingens Dag hvert år, og vi arrangerer fortælleaftener forår og efterår.

Har du en foretrukken genre?
Gerne gamle folkeeventyr, legender, myter og barndomserindringer på jysk, men også alt muligt andet.

Hvordan vil du selv karakterisere din fortællestil?
Det har jeg svært ved at svare på. Jeg bruger nok mine hænder en del, men ellers spræller jeg ikke så meget, når jeg fortæller.  

 Hvad er du optaget af i øjeblikket?
Vores fortællegruppe har jo mistet sit ”bagland” og tilholdssted ved, at Fortælle Galleriet i Holstebro er nedlagt. Der var et trofast publikum, som den 2. fredag i hver måned har kunnet opleve kunst, fortælling, sang, dans og hyggeligt samvær. Det er desværre slut, og det vil blive savnet. Det kan vi ikke genskabe, men vi skal have fundet et nyt sted, hvor vi kan mødes, og også et sted, hvor vi fremover kan lave fortælle-arrangementer i Holstebro.  

 

Else Marie Sundgaard Christensen
Født i 1952
Bor i Skive
Pædagog og tale-hørepædagog
Fortæller siden 2005
elseogbruno@gmail.com

www.historiefortaeller.simplesite.com