Månedens fortæller Marts 2016 Katja Lange

Det var en mørk og kold aften i et lille natur- og miljøværksted på Vesterbro. Ilden knitrede i pejsen, og der var samlet en god håndfuld mennesker, nogle kendte ansigter, nogle ikke. Jeg tænkte, at det var sikkert meget interessant, det der historiefortælling, der skulle foregå…
Intensiteten, mængden og styrken af billeder, der afløste hinanden i hovedet på mig, og den dragende kraft i intimitet og fælles nærvær var overvældende, og jeg vidste straks, at det fortællerum måtte jeg længere ind i.
I maleri, musik og litteratur har det altid været historien i et værk, der har tiltrukket mig, og med ældre familiemedlemmer fulde af anekdoter er det nok ikke mærkeligt, at det føles, som om jeg er kommet hjem i historiefortællingen.
Mine historier kredser ofte om identitet og relationer, uanset om de handler om kærestepar, forældre og børn, genteknologi eller et skibsforlis for 200 år siden. Det kan være en talemåde, en avisartikel, et glimt fra barndommen, en episode fra et familiemedlems liv eller noget helt femte, der sætter gang i historien. Og så må den bare formes, iklædes billeder, gestik og måske sang og deles med levende mennesker. Nogle gange er den sjov og kræver store armbevægelser, andre gange helt afdæmpet.
Jeg fortæller hovedsageligt til offentlige arrangementer som f.eks. hos Besttellers og ikke mindst i Karens Minde Kulturhus, hvor jeg som en del af gruppen Fortælleskabet har fortalt i tre år under forskellige temaer og med koncepter, hvor publikum inddrages. Derudover er der lukkede begivenheder som personaleseminarer, fødselsdage, arrangementer på institutioner og undervisning i historiefortælling. Fortælleskabet står også bag fortællefestivalen Historiehøst i september måned. Jeg arbejder tillige ihærdigt med at undergrave/løfte skriftlig, faglig og/eller kommunal kommunikation med historiefortællingens værktøj.
På én af mine hylder står tre mønstrede papæsker med gamle pas, kongebrev, søfartsbog, fødselsattester, kærestebreve, fotos og den slags vidnesbyrd om mine bedsteforældres og oldeforældres liv. Liv i tider, der var helt forskellige fra vores og så alligevel ikke. Heldigvis er diktafonen nu opfundet, så stemmerne og historierne fra mine forældres generation kan fanges ind, og de kan udspørges direkte om alt fra tandpasta til beskrivelser af dem, der er væk. For tiden er jeg med andre ord tematisk meget optaget af familiens historie, at samle trådene og siden lade det udfolde sig med mine børn som stamme for grenene.
Der vil altid være et konstant fokus på udtryksmåderne, på hvordan historien fortælles for at skabe det gode rum at dele dem i, men på det seneste har jeg skævet ekstra til Humor for at finde ud af, hvornår og hvordan hun kan hjælpe med at løfte mine historier, og hvordan jeg bedst tjener hende, som den fortæller jeg er og kan blive.

Fakta:
Katja Lange
Født1971
Bor på Vesterbro, København
Cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling 
Fortæller siden 2009 (jeg kaldte dog ikke mig selv fortæller før i 2011, den blufærdighed;-)) 
www.fortælleskabet.dk