Månedens fortæller juli 2016

Månedens fortæller juli 2016 er Dorte futtrup

Hvorfor blev du fortæller?

For at overleve. Tænker af og til på, om jeg var blevet sindssyg, hvis ikke fortællingen var kommet til mig som en livsytring i 1990. Nærmest en eksistentiel overlevelse.

Hvad fascinerer dig ved mundtlig fortælling?

Det er øjeblikkets kunst. Et fælles møde uden filter mellem fortæller og lyttere. 100 % nærvær, intensitet og fællesskab. Sårbarhed og hudløshed, smerte og glæde. Ingen stilhed kan være mere intens end den, der opstår i fortællingens rum. Senere husker folk de sanseindtryk, der blev fremkaldt i deres indre. Mit ideal er en overensstemmelse mellem form og indhold, hvor fortælleren blot er fødselshjælper.

Hvornår begyndte din interesse for mundtlig fortælling?

I 1990 flyttede jeg med min familie til Danmark efter fem års arbejde i Grønland. Som 42 årig stod jeg ved én af livets milepæle, hvor jeg følte mig rede til et radikalt skift i tilværelsen. På et højskolekursus, ”Magiske masker”, samme sommer sprang jeg ud som fortæller af en grønlandsk myte. Magi og eufori, da en deltager efterfølgende bemærkede: ”En fortæller er født!” Vidste slet ikke, at jeg havde de evner!
Mundtlig fortællekunst har givet mig intense og berigende oplevelser gennem mange år overalt i Danmark – og i alle mulige sammenhænge. Også Sverige, Norge, Færøerne, Grønland, Island, Beijing (en fantastisk historie i sig selv!), Berlin, Buenos Aires, Bangladesh. Senest i Den danske Kirke i Paris, hvor jeg tilbage i 1968 oplevede den mundtlige fortællings inkarnation i form af Anna Sophie Seidelin.

Hvor og i hvilke sammenhænge bruger du fortælling?

Alle steder, hvor der tørstes efter gode, vedkommende historier, som giver mennesker nye øjne til at se anderledes på sig selv og verden: Biblioteker, museer, foredragsforeninger, kirkelige sammenhænge, offentlige og private organisationer, skoler, videregående uddannelser og ved private festdage.

Har du en foretrukken genre?

Fortællinger om tilværelsens sprækker. Livet, døden og kærligheden. Mit repertoire er stort og bredt, dækker såvel egne historier som traditionsstof og litterære fortællinger (Blixen, Kjærstad, Lagerlöf, Tunström, Steinbeck m.fl.) Mit særkende er i de sidste 10 år blevet store ca. 70 min. fortælleforestillinger om en kendt/ukendt afdød person. Min bibliotekariske baggrund hjælper mig gennem den grundige research. Fakta skal være i orden. Derpå fabulerer og fantaserer jeg over så forskellige personer som Frida Kahlo, Berlau/Brecht, C.F. Tietgen, Ingeborg Stuckenberg, Otto Mønsted, Emilie Demant Hatt m.fl.

Hvordan vil du selv karakterisere din fortællestil?

Indlevelsen er mærkbar i hele min krop og mit sanseapparat. Jeg er velforberedt, disciplineret og løssluppen på én og samme gang. Arbejder altid med at lokalisere de steder, hvor jeg kan komme til at skygge for historien med min fortællestil. Som noget nyt er jeg begyndt at synge i de store fortælleforestillinger.

Hvad er du optaget af i øjeblikket?

Min 25 års jubilæumsforestilling fra 2015, ”Ruth Berlau – favntag med Brecht”, afpudser jeg stadig, idet folk henvender sig med nye oplysninger om det flamboyante kunstnerpar.
Desuden et bogprojekt, som har rod i den mundtlige fortælletradition. En moderne Dekameron.
I øvrigt jagter jeg altid gode historier …

 

Faktaboks

Dorte Futtrup

Født 1948

Bor på 1875 Frederiksberg C

Uddannelse: Bibliotekar DB 1973, Rytmikpædagog RMO 1984, Voksenpædagogik VPÅ/Åbent Universitet 1993

Fortæller siden 1990

www.dortefuttrup.dk

df@dortefuttrup.dk